- Klimadebatten
- Sosialdemokrater
- Islamisme
- Tankefeil
- Liberalistiske sitater
- Libertarian News Feeds
- Video
- Holocaustfornektelse
ArtiklerMacaulay om rasjonell debatt«He does not seem to know what an argument is. He never uses arguments himself. He never troubles himself to answer the arguments of his opponents. It has never occurred to him, that a man ought to be able to give some better account of the way in which he has arrived at his opinions than merely that it is his will and pleasure to hold them. It has never occurred to him that there is a difference between assertion and demonstration, that a rumour does not always prove a fact, that a single fact, when proved, is hardly foundation enough for a theory, that two contradictory propositions cannot be undeniable truths, that to beg the question is not the way to settle it, or that when an objection is raised, it ought to be met with something more convincing than 'scoundrel' and 'blockhead'» NavigeringOnar Åms LillabloggDyrk MammonHvem er onlineThere are currently 0 users and 8 guests online.
User login | [Berlingske Tidende, dansk]: «Den skæve arv fra nazismen»by adminAf Kai Sørlander - Filosof og forfatter Det er i lyset af nazismen, at den indvandrings- og asylpolitik, som har været ført i Europa i de seneste generationer, skal forstås. Man har villet undgå den mindste mistanke om at kunne sættes i bås med nazismen og nazisternes behandling af jøderne. Og man har mere eller mindre bevidst opfattet indvandrerne i jødernes billede. Det har medført en liberal indvandringspolitik, som truer demokratiets overlevelsesevne. Er der noget, som alle i dag er enige om, så er det at tage afstand fra nazismen og nazisterne. Den ideologi står som den ultimative politiske ondskab. En ondskab som på spektakulær vis kom til udtryk i forholdet til jøderne. Det at man kunne umenneskeliggøre en bestemt befolkningsgruppe og derefter udrydde dens medlemmer systematisk og industrielt. Noget sådant måtte aldrig gentage sig. For alt i verden ville man undgå en politik, der gav mindelser om nazismen og om nazisternes behandling af jøderne. Det er i det lys, at den indvandrings- og asylpolitik, som har været ført i Europa i de seneste generationer, skal forstås. Den har i afgørende grad været bestemt af to hensyn. For det første ville man undgå den mindste mistanke om at kunne sættes i bås med nazismen og nazisternes behandling af jøderne. Og for det andet opfattede man mere eller mindre bevidst indvandrerne i jødernes billede. Det sidste betød, at enhver politisk modstand mod indvandringen måtte se sig opfattet som værende i slægt med nazisternes behandling af jøderne. Og det første betød, at man så blev sat uden for det gode selskab uden for den »politiske korrekthed«. Den konsekvens var ubærlig for de fleste, og derfor blev der politisk konsensus om en relativt liberal indvandringspolitik. Den var i hvert fald et klart brud med den traditionelle indvandringspolitik. Forandringen skete uden egentlig og åben politisk debat om konsekvenserne på længere sigt. I den konkrete situation var det afgørende hensyn, at man ikke kunne beskyldes for en politik, der kunne bringe nazisternes behandling af jøderne i erindring. Og det var man sikret imod, hvis man gik ind for en liberal holdning til indvandringen; og jo mere liberal, jo bedre for jo længere var man fra nazisterne og deres racisme. De, som dristede sig til at gå imod konsensus, og som krævede en stram indvandringspolitik, fandt sig ofte karakteriseret som racister; og i moralsk afstandtagen kunne man påstå, at de ikke var stuerene. Her har vi en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor... Les resten i Berlingske Tidende - kultur - "Den skæve arv fra nazismen"
|